Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores hverdag

Her kan du læse om vores hverdag i Benløse Børnegård.

Børnegården åbner kl. 6 for de børn, der har tilkøbt et morgenmodul og ellers åbner vi kl.6.30. Børnehavebørnene samles på Skumfiduserne og vuggestuebørnene samles på Mariehønsene. Efterhånden som personalet møder ind, trækkes børnene med ud på deres respektive stuer eller med på legepladsen.

Børnehaven trækker, som oftest, i tøjet ca. kl. 7.30 og går på legepladsen- i vinterperioden lidt senere, så det når at blevet lyst. 
Ca. 8.30 bliver børnene tilbudt formiddagsmad.
Vi ude til ca. kl. 9, hvor vi går ind og holde samling på stuerne og efterfølgerne starter aktiviteter op. Aktiviteter kan fx være at går på tur, går ned i vores store motorikrum, lave aktivitetsbane på "Torvet" eller vi er kreative på stuerne. 

Når klokken bliver ca. 11, er det tid til frokost. Vores pædagogiske måltid, som køkkenet har tilberedt, starter med at der skal laves rulleborde klar. Her er der børn med, til at hjælpe med at finde ud af om der skal bruges en dyb eller flad tallerken, ske eller kniv og gaffel der skal bruges, og tælle servise op så der er til alle på stuen. 
Måltidet bliver indtaget på stuerne. Gruppen spiser i mindre grupper, så det både er hyggeligt, nærværende og lærerigt, samt giver gode betingelser for den voksne, for at inddrage alle børn i samtalerne. 

Når klokken er ml. 11.30-12 gør vi os klar til at gå på legepladsen igen og her fortsættes dagen med fri leg, og voksenstyrede lege og aktiviteter, som børnene tilbydes. 
Kl. 14 spiser vi frugt på stuerne (eller på legepladsen) og der høres historier o.lign. Herefter begynder børnene at blive hentet og vi er, som udgangspunkt, atter på legepladsen.

Vuggestuen spiser formiddagsmad kl. 8.30 og holder derefter samling, hvor der bliver sunget sange, læst historier og leget med rim og remser. 
Herefter går formiddagens pædagogiske aktiviteter i gang; kreativitet, motorik- og sansebaner, går på legepladsen eller på tur osv. 

I vuggestuen spises der frokost kl. ca. 10.30 og når de mindste børn er klar, bliver de puttet ud til lur i deres vogne eller krybber. De største vuggestuebørn bliver puttet i deres senge ca. kl. 11.45. Efterhånden som børnene vågner, får de tilbudt efterdagsmad. 
I løbet af eftermiddagen, vil der igen være aktiviteter indtil børnene bliver hentet.

Både vuggestuen og Børnehaven, er én gang i ugen, opdelt i aldersopdelte grupper. Her er aktiviteterne målrettet så de læringsmæssigt udvikler børnene på deres alderstrin.

I Benløse Børnegård har vi et generelt fokus på at skabe gode læringsmiljøer for børnene igennem hele dagen - i planlagte pædagogiske aktiviteter og i rutinesituationer.